Vedligehold din lastbil – og undgå unødige driftstop
Transportbranchen er i dag vigtigere end nogensinde. Vi er i dag nemlig i høj grad afhængig af godstransporten for at få produkter fragtet rundt i landet til supermarkeder og butikker – produkter, som måske kommer udenlands fra eller som kommer fra andre steder rundt omkring i Danmark. Uden godstransport ville vi således ikke have de butikker eller supermarkeder, som vi kender dem i dag – supermarkeder, hvor vi kan få alt ét sted. Lastbilerne er derfor meget vigtige i vores samfund, og det er derfor essentielt, at de bliver vedligeholdt.
Det er her service og syn kommer ind i billedet. Ligesom at personbilen skal til service og syn regelmæssigt for at sikre at bilen er i god stand og er driftssikker, så gælder det samme for lastbiler – og her kan det endda siges at det måske er endnu vigtigere. Lastbiler kan nemlig gøre stor skade, hvis de ikke er sikre – og derfor er sikkerheden her især vigtig. Derudover handler det selvfølgelig også om at holde lastbilerne på vejene, så de kan fragte gods rundt til de danske butikker.
Lastbilservice
Service til lastbiler er lige så vigtigt som service til personbiler. Det er nemlig ved regelmæssige serviceeftersyn at der findes fejl og mangler, som man så kan rette op på, inden det bliver et problem på et senere tidspunkt. Service koster naturligvis penge, men det kan faktisk blive meget dyrere, når der først går noget galt. Når lastbilen går i stå eller der opstår et problem, er det nemlig ikke længere kun én ting, der går i stykker. Det er ofte flere ting, og det kan blive en dyr fornøjelse – for slet ikke at tale om al den tid, hvor lastbilen står stille. Regelmæssige serviceeftersyn kan klares på nogle enkelte timer frem for reparationer, som kan tage meget længere tid – især hvis der er behov for særlige reservedele, og det sikrer, at lastbilen bliver holdt så meget på vejen som overhovedet muligt.
Syn af lastbiler
Det er et krav at en ny bil skal serviceres efter 4 år, imens en brugt bil skal serviceres hvert 2. år. Der er dog også krav til syn af lastbiler. Det er lovpligtigt at køretøjer med en vægt på over 3500 kg skal til syn én gang om året. Det giver selvfølgelig god mening i form af køretøjets store størrelse. Her tjekkes alle komponenter på lastbilen, bl.a. dæk, bremser, olie, karrosseri og meget mere for at sikre at lastbilen er sikker nok til at køre på de danske veje. Det handler både om sikkerhed for chaufføren, men naturligvis også den generelle trafiksikkerhed og dermed sikkerhed for andre bilister.
Hvis du står og mangler en pålidelig og dygtig samarbejdspartner til at tage sig af dine lastbiler, kan vi anbefale Truck Center Kolding. De kan klare både store og små opgaver for at sikre at din lastbil er sikker og klar til at fragte gods i både ind- og udland.