Sådan oplader du din Macbook hurtigere – 4 konkrete tips
Alle vil gerne have en hurtig opladning, især hvis man står og er på vej i skole eller på arbejde, hvor strøm på ens bærbar Macbook bare er en nødvendighed. Samtidigt har Macbooks ikke de bedste batterier i branchen. Ikke nødvendigvis fordi at de er dårlige, men de er typisk mindre end hos andre kendte mærker, da Apple ønsker at lave deres Macbooks så tynde som overhovedet muligt – og så er der ikke så meget plads til et stort batteri. Der er heldigvis råd for, hvordan man kan oplade sin Macbook hurtigere, hvad enten man har en Macbook Air, Pro, eller en helt tredje model. Samtidigt giver vi også information, om hvordan man generelt forlænger batteritiden på sin laptop.
Tjek om du bruger den rigtige oplader
Apple laver bærbare computere i mange forskellige størrelser, lige fra 11 tommer til 17 tommer. Disse kræver forskellige opladere, da batteristørrelsen er forskellig og den mængde watt de skal modtage for at kunne oplade samtidigt med at man bruger dem er ret forskellig. Hvis du blot bruger den samme oplader du fik med, da du investerede i en macbook er der ikke så meget at gøre. Men, hvis du har købt en oplader med lavere antal watt, end det anbefalede, vil du opleve en stor forskel i hastigheden på opladning. Hvis du finder ud af at din macbook ikke bruger den rigtige oplader, kan der købes en ny macbook oplader her.
Nedenfor er en liste, over hvor mange watt din oplader bør være på
- 11 tommer Macbook Air: 45 Watt (Magsafe 1 og 2)
- 12 tommer Macbook med: 29 Watt (USB-C)
- 13 tommer Macbook Pro (2011-2015): 60 Watt (Magsafe 1 og 2)
- 13 tommer Macbook (2016-2019): 61 Watt (USB-C)
- 15 tommer Macbook Pro (2011-2015): 87 Watt (Magsafe 1 og 2)
- 15 tommer Macbook Pro (2016-2019): 85 Watt (USB-C)
- 17 tommer Macbook Pro (2010-2011): 87 Watt (Magsafe 1)
Hvis du ikke ved, hvor mange tommer din Macbook skærm har, kan du blot klikke på Apple-ikonet I det øverste venstre hjørne og derefter klikke på ”Om denne Mac”. Her vil du kunne læse, hvor mange tommer din skærm er. For at få en mere uddybende guide, kan du læse mere her.
Lysstyrken på skærmen har stor indflydelse
Hvis du typisk har lysstyrkken helt oppe i nærheden af det maksimale, bruger du langt mere strøm, end hvis den vær nær bunden. Derfor, kan det være en god ide at skrue lidt ned under opladning – så vil du kunne oplade din Macbook langt hurtigere. Alternativt, har alle Macs en funktion, hvor lysstyrken er tilpasset af rummet omkring en – så hvis man sidder i et mørkt lokale, vil din bærbar selv skrue ned for lysstyrken på skærmen
Højre del af topbaren afslører mange fælder for batteriet
Et rigtigt godt sted at starte, hvis man ønsker at spare på batteriet, er at kigge på højre del af ens topbar. Her vil der typisk være små ikoner for apps og programmer, som ikke nødvendigvis er åbne men kører i baggrunden. Hvis du finder applikationer, som du ikke bruger, kan du blot højre klikke på dem og lukke dem. Dette vil sparre dig for en masse strøm i længden. Samtidigt anbefaler vi også at man klikker på batteriikonet. Her vil ens mac laptop selv udpege de de programmer som har et ”Stort Strømforbrug”. Her vil du måske igen finde programmer som du alligevel ikke bruger og kan igen lukke dem ved at højre klikke.
Fjern diverse enheder fra portene
Mange mac-brugere gør ofte brug af portene der sidder i en Macbook. I de nyere Macbooks er der dog kun mulighed for USB-C og AUX, men selv disse kan bruges sammen med eksterne skærme, mus og usb-stik. Dette er dog også noget som dræner batteriet meget hurtigt, da din laptop skal give strøm via usb-portene. Hvis du f.eks bruger din Macbook sammen med en mus, skal denne naturligvis også have strøm. Derfor anbefaler vi, at man altid frakobler diverse enheder og udstyr, som er koblet til ens Macbook, imens man oplader.