Sandheden om skimmelsvamp
Skimmelsvamp. Bare ordet kan få det til at løbe koldt ned at ryggen på husejere. Det er en af de helt store frygte forbundet med at have et hus eller en lejlighed. Har man først fået konstateret skimmelsvamp kan det blive en uhyggelig dyr affære. Derudover er der ideen om at bo i noget der kan være sundhedsskadeligt. Det kan endda være at man slet ikke ved det, og bare konstant udsættes for den giftige giftige skimmelsvamp. Men hvor slemt er det egentlig, og er det overhovedet giftigt?
Ja – det KAN være farligt
For det første er det vigtigt at pointere, at skimmelsvamp kan være rigtig farligt og give stort fysisk ubehag. For det andet er det vigtigt at pointere, at forskellige personer reagerer fuldstændig forskelligt på at blive udsat for skimmesvamp. For mens nogen nogen mærker ubehag efter ganske kort tid, er der andre der ikke mærker noget i en livstid. Det er altså langt fra alle, der bliver syge af skimmelsvamp. Derfor bør man dog naturligvis stadig få fjernet det.
Hvordan opdager man skimmelsvamp?
Nogen gange kan man nemt se skimmelsvamp med det blotte øje. Det kan vise sig i større eller mindre plamager på vægge eller loft. Det kan dog også gemme sig i væggen, bag maling og tapet. Har du mistanke bør du derfor få professionel assistance. Der findes flere virksomheder, der rådgiver på området og derfor også kan undersøge din bygning, så du kan få be- eller afkræftet din mistanke. En af dem er OBH Gruppen, og du kan læse mere om undersøgelse for skimmelsvamp her.
Spreder skimmelsvamp sig?
Noget af det farlige ved skimmelsvamp er, at det kan sprede sig til hele huset. Det er dog ikke noget der bare lige sker. For at skimmelsvamp skal kunne sprede sig, kræver det nemlig en luftfugtighed på et godt stykke over 75%. Hvis man ellers husker at lufte ud hver dag, ikke tørrer for meget tøj indenfor og lignende, er der de færreste der kan præstere disse tal. Det er dog især noget der kan forekomme i kældre og lignende, hvor man måske har tørrestativer og lignende stående.
Ganske enkelt kan man sige, at hvis huset ellers er tørt, og ikke for fugtigt og tæt, så slipper du for skimmelsvamp.