Kirkeklokkernes historie

Før der var installeret kirker til at holde gudstjenester i, foregik religiøse traditioner i private hjem. Kristendommen blev nemlig anset som værende statsfjendtlig.

I år 313 begyndte man at bygge de første kirker, men dengang havde de ikke kirkeklokker. Det var først senere, da den italienske biskop Paulinus (død 431) følte sig inspireret til at bruge klokker til at ringe ind til bøn, at man begyndte at montere kirkeklokker. Rygtet siger, at Paulinus rejste rundt mellem forskellige kristne kirker for at inspirere og opløfte dem. Han begyndte at blive deprimeret over hvor meget ondskab, han så, og han begyndte derfor at bede til gud om at kalde folket til bøn, så ondskaben kunne ophøre. En dag, på en af sine rejser, var biskoppen muligvis faldet i søvn. Han faldt efter sigende om på en mark, hvor der groede blåklokker. Blåklokken er en blomst, som mest er kendt for at ligne en kirkeklokke. Men egentlig er det omvendt. Det er nemlig kirkeklokken, der ligner blåklokken, for det er denne, kirkeklokken er inspireret af.

Efter at være faldet om oplever biskoppen, at han bliver vækket af en masse små engle, som rører ved blåklokkerne og får dem til at ringe. Da englene forsvinder, hører biskoppen stadig klokkerne. Han er rundt på gulvet og forvirret. Dagen efter hørte biskoppen, at man havde slået på en gong-gong for at kalde til gudstjeneste. Paulinus så det som et tegn og fik strakt en malmstøber til at lave en kopi af blomsten – bare som en kirkeklokke.

Kirkeklokkerne i dag

I dag har den teknologiske fremgang haft en indflydelse på kirkeklokkernes spil. Du har måske hørt, at nogle kirker spiller hele melodier, når de ringer. Når disse melodier lyder, så er det oftest fordi, det kommer fra et PC-program, som er udviklet til klokkespil. Der er dog stadig stor tradition for, at man også benytter de gamle kirkeklokker. Og gamle, det kan man kalde dem med rette.

Danmarks ældste kirkeklokken estimeres at være 900 år gammel. Den hænger i Smollerup kirke i Viborg og har facon som en bikube. Når den lyder, så er det en 900 år gammel originallyd. Men selvom klokken i Smollerup kirke er Danmarks ældste, så er det meget normalt for at kirkeklokke at være omkring 600 år gammel.

Det er dog vanskeligt præcis at diktere, hvor gammel en kirkeklokke er. Derfor kigger man bl.a. efter ting som form. Der er derfor nødvendigt, at en kirkeklokke behandles meget delikat og behandles af dygtige værksteder. Når man håndterer en kirkeklokke, så håndterer man nemlig historie.