Hvad er PCB?
De fleste af os ved godt at asbest er giftigt og at vi skal holde os fra ftalater i legetøj og lignende. Langt færre kender til Poly-Chlorede Biphenyler, der også kaldes for PCB. Det er til trods for at stoffet er sundhedsskadeligt og menes at kunne give skader på hud og forplantningsevne. På den helt langt bane mistænkes det sågar være kræftfremkaldende, hvilket er en af de absolut største alarmklokker, der findes.
Stoffet blev brugt i ufattelig meget byggeri i halvtredserne, tredserne og helt på til 1977, hvor det blev konstateret at være giftigt og derfor blev forbudt at benytte. PCB er også optaget på EU’s liste over farlige stoffer (POP-stoffer, persistente organiske miljøgifte). Det er med andre ord noget giftigt stads, som man nødig vil have ind i sit hus. Hvis man bor i et hus der er bygget mellem 1950 og 1977, er der dog en god sandsynlighed for, at det rent faktisk er tilfældet. Hvis huset er renoveret og vinduerne er skiftet siden, er der knapt så stor grund til bekymring. Det er nemlig især i fugerne omkring vinduer og døre, at PCB er blevet brugt.
Bor du på den anden side i et hus, der er bygget i den pågældende periode, og står der mere eller mindre som oprindeligt, så kan det være en god ide få lavet en måling, af hvorvidt der er PCB i dit hus.
Til trods for at mange huse og bygninger, der er opført i perioden 1950 til 1977 indeholder PCB, så er det slet ikke der, de fleste udsættes for stoffet. Det er nemlig i langt højere grad gennem vores fødevarer, at det sker. Det kan blandt andet findes i fisk, hvilket selvsagt skyldes forurening af vores have. I 60’erne og 70’erne var det meget udbredt med PCB i skibsmaling, og meget store mængder af dette er sluppet ud i naturen.