Derfor skal du have en markedsføringsplan
Lidt for tit bliver jeg kontaktet af en potentiel kunde, der gerne vil have skrevet en enkelt tekst. Enten én pressemeddelelse, én SEO-tekst eller ét nyhedsbrev. Og som regel takker jeg nej til opgaven, fordi en enkelt tekst sjældent gør den store forskel. Teksten skal tænkes ind i en markedsføringsplan.
Når du har en gennemarbejdet markedsføringsplan, opnår du en række fordele. Nogle af de mest åbenlyse er:
- Du kan få alle dine markedsføringstiltag til at arbejde sammen. Eventuelt i en kampagne
- Du kan lægge et budget og se alle udgifterne i den rette sammenhæng
- Du kan tænke ind i din markedsføringsplan, hvilke salgskanaler der er mest optimale for dig
- Du – og alle, der hjælper dig med din markedsføring – kan arbejde meget mere effektivt og ofte gentage en løsning, så I slipper for at løse alle opgaver fra bunden hver gang
Bonus: Uden en grundig forretningsplan får du svært ved at lave markedsføringsstrategi. For du skal selvfølgelig vide, hvad du vil opnå med din forretning, for at lave en brugbar markedsføringsplan. Herunder: Hvem er din målgruppe? Hvad vil du allerhelst sælge til dem – både nu og på længere sigt?
Som markedsføringsrådgiver har jeg især fokus på:
- Hvad vil du opnå med din markedsføring?
- Hvordan er du, din virksomhed og dine produkter anderledes end det, konkurrenterne tilbyder?
- Hvad skulle være kundens grund til ikke at købe dit produkt? Og hvad gør vi ved dette forbehold?
- Hvor mange ressourcer har du?
- Hvor får du mest ud af de ressourcer, du bruger?
- Kan resultaterne måles?
- Hvem er din målgruppe?
- Hvad er mulighederne for mersalg, hvis du først får solgt til en kunde én gang?
Du kan læse meget mere om hvad jeg tilbyder udover markedsføringsplaner her.