Derfor bør du bruge svingkraner på din arbejdsplads
Arbejdsskader og overbelastning af medarbejdere kan koste dyrt – både for firmaet og i endnu højere grad også for den person, der skal leve resten af sit liv med smerter og nedsat arbejdsdygtighed. Derfor er det yderst vigtigt, at man som firma sørger for at aflaste sine medarbejdere, så vidt det nu er muligt. Heldigvis findes der en række redskaber, der kan benyttes til netop dette formål, og herunder vil vi fokusere på en type af løfteudstyr, som meget vel kunne være den rigtige løsning for dit firma. Her er der tale om svingkraner, som kan hjælpe til med en række forskellige løft, der kan spænde bredt på kilogramspektret.
Hvordan fungerer en svingkran?
Grundlaget for en svingkran er en søjle med dertilhørende arme, der kan være af forskellig type og længde. Alt efter hvad kranen skal løfte og den arbejdsstation, den skal benyttes på, monteres en talje med enten løfteåg, krog eller vakuum. Det, man bruger svingkraner til, er altså at flytte et objekt mellem armens to ender og 360 grader rundt i en diameter, som afgøres af armens længde. Svingkranen kan altså i høj grad modificeres til mange forskellige behov, så lige meget hvad og hvor meget der skal løftes inden for et bestemt arbejdsområde, så findes der en svingkran, der vil gøre livet en hel del nemmere for dig og dine medarbejdere.
Glade og sunde medarbejdere er lig med profit for firmaet
Den største grund til at man ikke ønsker at nedslide sine medarbejdere, bør selvfølgelig altid være, at man holder af dem og ser dem som mere end blot en ressource for firmaet, men det er også værd at bemærke, at redskaber som svingkraner, udover den klare humane gevinst, også giver den bonus, at man kan effektivisere arbejdet – både på den korte bane og på den lange bane med færre sygedage.