Den ultimative børnefødselsdag
Hvert år er dit barns fødselsdag naturligvis en mærkedag. Men ved 5 og 10 år kan man jo godt gøre lidt ekstra ud af det, ligesom vi gør ved vores egne halvrunde og runde fødselsdage.
Tema
Det er efterhånden gængst, at fødselaren får lov at bestemme temaet for årets papirdug, paptallerkner og -krus. Frost. Biler. Prinsesser. Men skal du virkelig gøre noget ud af det, må du udvide repertoiret lidt.
Få sat guirlander op, lav nogle dekorationer til bordet, til at hænge i loftet, til væggene.
Sørg for det rette lys og baggrundsmusik.
Klæd jer ud.
Er det pirattema, så snak som en sørøver. Ungerne vil elske at de denne ene dag må bande og svovle som det passer dem. Så længe det er sørøversnak, naturligvis.
Er det prinsessetema så udlever kroner til alle gæster, så de kommer i prinsessestemning.
Kun fantasien sætter grænser for hvad du kan stable på benene.
Mad
Maden kan man virkelig imponere ungerne med, uden at gøre ret meget. Giv dejen til pølsehornene et skvæt grøn frugtfarve, hvis I har et uhyggeligt tema så de ser liiiiidt giftige ud. Gør fødselsdagsbollerne lyserøde hvis temaet er enhjørninger eller lignende. Lav cupcakes i papirforme der passer i temaet, og evt. med krymmel der passer.
Du kan naturligvis også gå endnu længere, hvis du har tiden og evnerne til det. En detaljeret kage, frugt skåret ud og sat sammen så det ligner dyr. Sidstnævnte kunne for eksempel være en påfugl med frugtspyd som hale, banandelfiner og lignende. Der er masser af inspiration at hente i diverse grupper på Facebook og online generelt.
Underholdning
Du kan også blande mad og underholdning sammen og lade ungerne pynte deres egen cupcake. Lav cupcakes, og hav så glasur, topping og krymmel i forskellige farver og lad så ungerne slå sig løs.
Har i magisk tema, kunne en tryllekunstner måske være sagen. Lej en tryllekunstner her.
Eller en skattejagt i haven eller en nærliggende park, men en kiste fuld af små slikposer og chokoladeguldmønter. Ungerne vil elske det, og det er faktisk også sjovt og underholdende for de voksne.