Uro i benene, rastløse ben, Willis-Ekbom disease, RLS (restless legs syndrom). “Kært barn” har mange navne. Der vides ikke hvorfor nogle rammes af lidelsen, der dog ikke lægeligt betegnes som en reel lidelse. Da det ikke er en såkaldt rigtig lidelse er der mange der ikke behandles for det, og det vides derfor heller ikke hvor mange der er ramt. Det forventes dog at mellem 5 og 15% har uro i benene. Tallet kan altså være omkring trekvart million danskere.

Hvor kommer uro i benene fra?

Som skrevet indledningsvis, så vides det ikke, hvorfor nogle får rastløse ben, mens andre ikke gør. Det menes, at ens genetiske arvemasse spiller ind. Det betyder dog ikke, at man rammes af det, hvis ens forældre har det, eller at man går fri, hvis de ikke lider af det. Men der er altså en tendens til nære familiemedlemmer har en forhøjet risiko for at rammes.

Der er mange gravide der oplever det, og det kan også skyldes at kroppen mangler jern, eller at man har problemer med nyren eller nervesygdomme. Man skal dog ikke gå i panik, hvis man får uro i benene, for det kan som dage skyldes mange ting. Ser man bort fra gravide kvinder (naturligvis), hvor det ofte forekommer, så rammer det oftest personer mellem 30 og 60 år. Ofte personer der lider af søvnproblemer, da det menes at en forværrende effekt.

Hvordan behandler men uro i benene?

Ligesom man ikke ved meget om, hvor lidelsen kommer fra, så ved man heller ikke så meget om behandlingen. Der findes ikke noget der kan behandle i en sådan grad, at det bliver helbredt. Der findes dog ting, der kan være til at mindske generne og hjælpe med at holde uroen nede.

Der findes en række medicinske behandler, men der findes også andre måder af behandle det på. En af de ting der rimelig bevist virker, er at det hjælper at bevæge sig og dyrke motion. En anden ting der menes at virker kompressionsmaskiner der styrker blodomløbet i benene. Derudover menes det også at akupunktur og massage kan have en rigtig god effekt og være med til at holde uroen nede.

At skære ned på ting som alkohol og koffein kan også have en positiv effekt. Typisk er det noget der kan varer ved hele livet, og derfor er det klogt at prøve sig lidt frem, og finde det der virker bedst.

Man hører altid om forskellige slankekure, hvor man kan tabe adskillige kilo. Specielt ugeblade og diverse magasiner bugner af dem. Men spørgsmålet er, om de overhovedet fungerer?

At gå på slankekur lyder godt, og det virker også for nogle personer, men bestemt ikke for alle. Vægttabet, som man kan opnå, vil ofte ikke være vedvarende. Årsagen til det er, at et vedvarigt vægttab handler om at lave en livstilsændring og ikke en kortvarigt ændring.

Slankekure er tidsbegrænsede, og det er kun i en periode, hvor du spiser anderledes, end du plejer. Når du stopper kuren, vil du ikke have ændret adfærd, og du vil vende tilbage til dine gamle kostvaner – de vaner der ledte dig til utilfredshed omkring din krop.

Slankekure kan være besværlige eller underlige, hvilket bidrager til, at det kun er en kortvarig succes. I diverse ugeblade reklameres der ofte med et meget stort vægttab, eksempelvis 15-20 kilo på kun 8 uger. Det er et urealistisk billede, som i mange tilfælde kan føre til skuffelse. Alle mennesker er forskellige og vil derfor reagere forskelligt på kuren.

Slankekure er standardiserede og demotiverende

Ved slankekure følger du ofte en standardkostplan med, hvad og hvor meget du skal spise. Vægttab handler om, hvor mange kalorier du spiser i løbet af dagen, versus hvor mange kalorier du forbrænder. Ens forbrænding er meget individuel fra person til person, hvorfor du skal have en kostplan, der er tilpasset dit individuelle behov. Slankekure er ikke tilpasset den enkelte, hvilket betyder, at nogle vil opleve store vægttab, mens andre vil opleve et mindre eller intet vægttab.

Slankekure er som regel kun sjove i starten, og de kræver stor selvdisciplin. Motivationen for at følge kuren kan variere meget fra den ene til den anden dag. Mange føler, at de skal sige fra overfor de fristelser, der kan være i hverdagen, hvilket kan føles som en mental kamp. Mange tror, at det er enten/eller. Hvis det sker, at de falder i og spiser en karamel på arbejdet, har de tendens til at tro, at de har fejlet. De føler, at det hele nu er lige meget og spiser dernæst ukontrolleret resten af dagen. Virkeligheden er en helt anden, en enkelt karamel eller et lille stykke kage en gang imellem skader ikke. Skaden sker først, når man giver slip for resten af dagen eller ugen.

I mange tilfælde vil det vægttab du opnår på en slankekur være tab af væske. I virkeligheden skal du fokusere mindre på, hvad badevægten siger, og mere på hvad dit spejlbillede fortæller dig. Drastiske vægttab går også udover din muskelmasse. Selvom vægten siger, at du har tabt dig et kilo siden sidst, er det ikke nødvendigvis ren fedtmasse, men måske nærmere væske og muskelmasse du har tabt. Kroppen vil nemlig i mange tilfælde forbrænde muskelmasse fremfor fedt. Det skyldes, at mere muskelmasse betyder et højere energiforbrug. Det er derfor enormt vigtigt, at man styrketræner under et vægttab, så kroppen har en grund til at vedligeholde muskelmassen og tærer på fedtdepoterne i stedet.

I det næste afsnit vil du kunne læse nærmere om, hvorfor styrketræning er så vigtig under et vægttab.

Din styrketræning er vigtig under et vægttab!

Styrketræning er ofte en overset træningsform, når det handler om vægttab. Mange tror, at de bare skal op på løbebåndet eller cyklen, når man snakker om at dyrke motion. Hvad de desværre ikke ved er, at styrketræning bør være en essentiel del.

Muskelmasse er vigtigt for dig

Ved et vægttab skal du gennemgå nogle ændringer af dine kostvaner. Det medfører, at du på daglig basis ikke får lige så mange kalorier, som du er vandt til. Du vil komme i kalorieunderskud, hvilket vil tære på dine fedtdepoter, men også din muskelmasse. Derfor er det vigtigt, du styrketræner. Styrketræningen hjælper dig med at holde på muskelmassen og i nogle tilfælde øge den. En høj muskelmasse betyder en høj forbrænding, hvilket er fordelagtigt, da det tillader dig at spise mere og kan medføre, at du taber dig hurtigere. Tabet af muskelmasse, du kan opleve under et vægttab, hvis du ikke styrketræner, kan også have en negativ indflydelse på din dagligdag. Kroppen bliver svagere, og det kan blive hårdere at udføre aktiviteter.

Der er mange, som tror, at styrketræningen ikke forbrænder mange kalorier, hvorfor de hellere konditionstræner. Sandheden er dog, at intens styrketræning også forbrænder en del kalorier. Desuden øger det din efterforbrænding i op til 48 timer. Det betyder, at du forbrænder flere kalorier, selvom du sidder stille, end du ville have gjort, hvis du ikke havde styrketrænet. Ved almindelig konditionstræning viser studier, at din forbrænding kun er høj under selve træningen, og dermed vil du ikke opleve effekten af efterforbrænding på samme måde.

Hvordan du skal træne

Der er ikke nogen facitliste til, hvordan du præcis skal træne, det vigtigste er, at du træner hele kroppen flere gange om ugen (ca. 2-3 gange). Vi anbefaler, at man inkluderer basisløft som squat, dødløft og bænkpres. Hvis du er helt ny inden for styrketræning, kan du starte ud med maskiner, men du bør hurtigt give dig i kast med frivægtsøvelser, da disse er bedre. Ved frivægtsøvelser har du frie bevægelsesbaner, og du styrker din koordineringsevne, stabilitet og balance, i modsætning til maskiner.

”Jeg vil ikke styrketræne fordi jeg ikke vil ligne en mand”

Nogle kvinder fravælger styrketræning, fordi de er bange for at komme til at opbygge for meget muskelmasse og dermed komme til at ligne en mand. Det er rigtigt ærgerligt, at der er så mange, der har fået den opfattelse, det er nemlig et usandt billede. Man vokser ikke bare natten over eller bliver bredskuldret i løbet af 2 uger. Det kræver mange års hård træning, for overhovedet at komme i nærheden af proportioner, der kan virke lidt mandige i nogles øjne. Opbygning af muskelmassen bliver desuden sjældent særligt stor hos kvinden, da de genestisk bestemt ikke er bygget til det. Det betyder, at sandsynligheden for, at man som kvinde vil formindske sine feminine træk ved styrketræning, er meget lille.

Konklusionen er, at hvis du ønsker et varigt fedttab, som ikke skal være en kamp, men som skal være motiverende og give dig overskud, er det ikke slankuren, du skal ty til. Vægttab handler om en livstilsændring, hvilket indebærer en permanet ændring i dine kostvaner og mere motion. Det er vigtigt at gøre vægttabet så sjovt og smertefrit som muligt. Hvis målet ved et vægttab er at komme tættere på en sund krop, som du fysisk er tilfreds med, bør du altid inkludere styrketræning, da det bidrager positivt til processen.

Har du svært ved overstående kunne det være en idé at søge hjælp hos en personlig træner

Du har sikkert både set kampagner og hørt om dem – hjertestarterne. I alt er der brugt et meget stort millionbeløb, og der er hængt lige omkring 19.000 hjertestartere op rundt om i landet. Med 19.000 hjertestartere fordelt over hele landet, er der en god chance for, at du bor i nærheden af en. Der er dog også en rigtig god chance for, at du ikke aner hvor.

4000 rammes årligt

Hvert år er der godt 4000 mennesker der rammes af hjertestop i Danmark. Af de ca. 4000 er der omkring 12% der overlever. Det lyder måske ikke af voldsomt mange, men det er en tredobling på lidt over 15 år. For hvert minut der går, falder chancen for at overleve med 10%. Har man hjertestop men genoplives man med en hjertestarter inden for de første fire minutter, er chancen for overlevelse på omkring 50%. Det er altså rigtig klogt, at vide hvor nærmeste hjertestarter er.

Fire ud af fem voksne har i følge Formand for Dansk Råd for Genoplivning, overlæge Jens Flensted Lassen taget et kursus i hjerte-lunge-redning. En stor del af disse er naturligvis i forbindelse med førstehjælpskurser taget i forbindelse med erhvervelsen af kørekort. Generelt er vi gode til at træde til, når det gælder. Hvis flere brugte hjertestartere, kunne endnu flere liv dog reddes.

Der arbejdes med et mål om, at antallet af personer der overlever et hjertestop skal op fra 12% til 20% allerede 2020. Dette er naturligvis et ambitiøst mål, og kan kun nås hvis flere private personer lærer at bruge hjertestarterne og ved hvor de er.

10 minutter eller mere om at komme frem

Hvis man rammes af et hjertestop i hovedstadsområdet eller andre af de største byer, kommer ambulancen typisk frem inden for 5-6 minutter. Såfremt der er ringet LIGE da hjertetstoppet er indtruffet er der gode sandsynligheder for at overleve. Husk på de 10% for hvert minut. Går der op til fem minutter, er der altså en sandsynlighed på omkring 50%.

Ude på landet og i mindre byer, er der ikke overraskende færre ambulancer og derfor tager det også længere tid for en ambulance at komme frem. Her er det ikke usædvanligt, at man venter i mere end 10 minutter. Husker man igen på de 10% for hvert minut. Går der 10 minutter er sandsynligheden med andre ord lige omkring 0 – selvom der naturligvis findes mirakler.

Giver man derimod førstehjælp, eller bruger en hjertestarter indtil ambulancen ankommer, kan man øge sandsynligheden helt utrolig meget.

Det er efterhånden en offentlig hemmelig, at Danmark, der ellers er et af verdens lykkeligste land, har nogle alvorlige problemer. Gang på gang bliver vi placeret helt i top, på den internationale world happiness report. Generelt har vi ligget og dystet lidt med Norge om hvem, der skulle have førstepladsen. Sidste år gled vi dog både væk fra første og andenpladsen og ned som nummer tre – overgået af Norge og Finland som nu er etter.

Den store report er baseret på en lang række faktorer som social sikkerhed, korruption, tryghed, økonomi og meget meget andet. På disse parametre er vi naturligvis stadig i top, men hvad siger det egentlig om lykke? For selvom vi aldrig har haft bedre adgang til uddannelse, blevet ældre og haft flere penge, har der heller aldrig været så mange med psykiske problemer.

Den psykiske trussel er enorm

Det kan godt være, at vores fysiske helbred kunne være bedre, og der bliver flere og flere overvægtige. Så selvom vi er oplyste og godt ved hvor farligt det er, at indtage for meget, så gør vi det alligevel. Noget andet der er en alvorlig udvikling inden for, er vores psykiske helbred. Der har nemlig aldrig været et større antal med psykiske problemer, end der er nu.

Ifølge tal fra Netdoktor, så rammes godt hver femte dansker eksempelvis af angst i løbet af livet. Der findes naturligvis mange forskellige former for angst, og ikke mindst mange grader. For mens nogle typer af angst kræver behandling er der andre der er mere forbigående i livet.

Angst er en af de hyppige psykiske lidelser, det er dog ikke noget der kommer op på siden af stress. Der er mere end 400.000 der dagligt har symptomer på stress. Der er dagligt mere end 30.000 danskere der er sygemeldt med stress, og lidelsen koster samfundet langt mere end 10 milliarder om året.

Så selvom vi måske nok generelt er rimelig glade for lavet, så er der nok nogen der vil stille spørgsmålstegn ved, om vi nu stadig er så lykkelige som rapporterne siger.

Mange af os danskere lever i en mere eller mindre stresset hverdag. En lille smule stress er ikke nødvendigvis en skidt ting, men der skal ikke meget til, før det kan tage overhånd. Det kan være mange forskellige ting, der er grunden til det. For mange er det arbejdet og de opgaver, man bliver stillet overfor. Det kan også være på familiefronten, at stresset og presset hober sig op. Ikke nok tid til være sammen med manden, konen, børnene og lignende. Ja, der er mange grunde til at kunne blive stresset. At slippe for stress og lignende, behøver dog slet ikke være så svært. Der er naturligvis rigtig mange faktorer, der spiller ind, og det er derfor heller ikke den den altafgørende sandhed. En ting står dog rimelig klart, og det er at det er rigtig sundt med en hobby.

Det kan være alt mellem himmel og jord. For nogen er det lykken at købe masser af metervarer hjem og sy tøj til hele familien. Andre er vilde med at strikke, nogle elsker at hækle. Måske er du blevet lidt bidt af at bygge ting. Så er der også dem der bare ikke kan lade være med en læse bøger, eller er vilde med at male landskaber og portrætter. Det kan selvfølgelig også være, at du godt kan lide et godt spil skak eller ikke kan slippe en sudoko, når du først er gået igang. Som du måske kan læse herover, så er dette de stillesiddende hobbyer, der ikke kræver hverken sved på panden, eller at man kommer ud af huset flere timer hver eneste uge.

Derudover findes der naturligvis alle de hobbyer der er bare en smule mere aktive, hvilket kan være alt fra at spille på et Serie 4 hold i fodbold, dyrke crossfit med vennerne, køre mountainbike i de store danske “bjerge”, eller noget helt helt fjerde.

Hvorfor er en hobby sundt?

Hvis man ser bort fra den åbenlyse i, hvorfor en aktiv hobby er sundt, så er der også mange andre grunde. Når man dyrker sin hobby, så giver man nemlig samtidig hjernen et frikvarter, et åndehul hvor den ikke skal tænke på alle de ting, der kan være med til at give stress. Hjernen har et essentielt og eksistentiel behov for at koble af. Om det så er det ene eller andet du laver, betyder ikke det store – bare du kan li det.

Det er med andre ord ikke altafgørende at du har en aktiv hobby for blive sund.

Selvom mange af os nok generelt går rundt og tænker, at vi har sådan nogenlunde ok styr på tingene, så går de fleste af os også rundt og glemmer en hel del ting. Hvem har ikke prøvet at glemme en aftale, en junior havde en fodboldkamp, eller man skulle mødes med et vennepar til middag.

Der findes mange måder at træne hjernen på, så man bedre husker på ting. Der findes mange øvelser man kan lave, der findes dog også nogle helt basale ting som man kan gøre, der hjælper dig med at huske bedre.

Her får du tre gode råd, der kan hjælpe dig med at huske lidt bedre.

Gentagelse gavner

De fleste kender nok begrebet øvelse gør mester. Jo flere gang man bør nogle givne ting, jo bedre bliver man også til dem. Det samme gælder med at skulle huske. Gentager man noget for sig selv et vis antal gange vil det have en lang større sandsynlighed for at hænge ved. Sig tingene til dig selv. Læser du noget du skal, så sig det “højt til dig selv”, så har du repeteret det en gang.

Skriv det ned

Skriv de vigtige ting ned, så vil du huske dem bedre. Hjernen skal bruges aktivt når du skriver det ned, og så husker den bedre. I hjemmet kan det være en god ide at have an tavle eller en whiteboard tavle som disse til at hænge i køkken eller lignende. Her kan man skrive ting ned, så kan andre se det samtidig med at andre kan se det. Det gavner både hukommelse og overblik.

Få en god nats søvn

Det kan lyde lidt skørt, men hvis hjernen skal fungere ordentligt og dermed være modtagelig for at huske, er søvn essentielt. Det er når man sover, at hjernen restituerer, og bearbejder de indtryk den får i løbet af dagen. Får man ikke nok søvn, er det dermed mere end almindelig svært at gå og huske på ting.

Selvom Danmark er en af de bedste lande på mange punkter, med et godt sundhedssystem, et godt velfærdssystem og vi gang på gang ligger helt i top, når der bliver lavet undersøgelser over de lykkeligste lande i verden, er der stadig noget galt. Stress er nemlig en af de hyppigste årsager til sygefravær, og der er flere hundrede tusinde danskere, der på den ene eller anden måde har ondt i psyken.

Der er meget stor forskel på hvordan stress rammer og ikke mindst hvor hårdt det rammer. En undersøgelse som LO lavede sidste år blandt mere end 3000 repræsentativt udvalgte danskere viste, at 18% eller næsten hver femte havde meldt sig syg inden for det sidste år fordi de har været negativt psykisk påvirket. En negativ psykisk påvirkning kan dække over mange ting, men stress er den hyppigste faktor.

Et af de helt store problemer med stress er, at rammes først, kan der gå mange uger eller måneder, før man kommer ovenpå igen. Derfor er det både utrolig ubehageligt at lide af, ligesom det er er meget dyrt for samfundet. Der er derfor også noget der forskes meget i, men det ændrer ikke ved, at der stadig er flere og flere der rammes og flere og flere der kommer i behandling for stress.

Eftersom stress kan skyldes mange forskellige ting, er det også meget forskelligt hvad der skal til for at undgå det.

Gode råd til at undgå stress.

Et af de absolut bedste råd der findes omkring stress, er at man skal give sig selv tid. Uanset om det er i forbindelse med arbejdet eller privatlivet at stressen er kommet, så handler det i de fleste tilfælde om, at der ikke er tid nok til at løse opgaverne. Det kan være, at man ikke har tid nok til at løse arbejdsopgaverne, eller at man ikke har tid nok til at være sammen med familien, børnene, kæresten, manden/konen. Prioriter tingene, tag de vigtiste ting først og udskyd resten.

Et andet helt elementært råd er at trække vejret. Ikke bare sådan til at få luft, men at stoppe og og tage åndepauser. Sæt eller stil dig et stille sted, træk vejret dybt i et minut og luk alt andet unde. Koncentrer dig eventuelt om din vejrtrækning, hvilket gør, at du ikke tænker på andre ting imens.

Kost og motion er godt mod stress. Selvom du måske synes du har lyst til chokolade, så lad vær med at lade dårlige vaner tage over, dette er sjældent en god løsning. Motion er godt og sundt for krop og sjæl. Du behøver ikke løbe ti kilometers i et voldsomt tempo, du behøver heller ikke gå til spinning. En god gåtur i et rask tempo kan være lige så godt, hvis formen ikke er for god.