3 tips til rustik boligindretning
Tiderne med poleret indretning er forbi, og det er slet ikke nogen dårlig ting. Vi ønsker ikke længere at vores hjem skal ligne et boligkatalog – upersonligt og med møbler fra enten Jysk eller IKEA. Vi vil gerne have et hyggeligt og mere rustikt hjem, som tager det bedste fra forskellige indretningsstile og kreerer et personligt hjem. Vi har her fundet 3 tips til dig, der er træt af den polerede boligindretning og ønsker et mere rustikt og hyggeligt look.
Inddrag naturen i indretningen
Naturen er et hyggeligt og rustikt element, som passer perfekt ind i den moderne, nordiske indretning. Naturen kan inddrages på mange forskellige måder med bl.a. grønne planter, sten og marmor og beton, men en af de mest populære er indretning med træ. Træ kan tænkes ind i alle hjem, idet det passer til stort set alt. Der er faktisk uendelige muligheder for at inddrage træ i indretningen. Det kan ske ved hjælp af småting her og der eller med møbler i ubehandlet eller mere rustikt træ. Man kan f.eks. designe sit eget plankebord eller – hvis man er lidt mere utålmodig – vælge et skønt plankebord til salg.
Inddrag antikke og genbrugte elementer
I stedet for at købe alle møbler i enten Jysk eller IKEA, bidrager det til et mere rustikt og naturligt look, hvis man i stedet vælger forskellige møbler, både gamle og nye, og blander disse i indretningen. Man kan f.eks. inddrage møbler i bl.a. teak eller palisander og kombinere dem med almindelige sorte møbler. Derudover er det også fedt at blande f.eks. nye Kähler vaser med ældre nips og antikviteter. Blandingen blev nyt og gammelt fremhæver hyggen i hjemmet.
Inddrag personlige elementer
Ingen ønsker at bo i et upersonligt hjem, som man ellers ser i boligindretningsmagasiner. Boligen skal rent faktisk se ud som om der bor nogen i boligen – og det kan gøres på mange måder. Det kan f.eks. gøres ved at prioritere familiebilleder og skønne minder fra familiesammenkomster eller ferier. Det kan være alt fra en vase, som blev købt på en dejlig familieferie eller hjemmelavede genstande lavet af børnene. Der er intet mere rustikt og hjemligt end hjemmelavede nipsting.