Psykiske lidelser er – heldigvis – blevet mere aftabuiseret over de seneste år. Det betyder derfor også, at navnene og betegnelserne for flere psykiske lidelser er blevet mere og mere kendte i samfundet. Det gælder blandt også borderline. Måske har du endda en kollega, der er diagnosticeret med lidelsen?
Borderline er en personlighedsforstyrrelse. Lidelsen viser sig ved, at ens personlighed afviger fra det normale eller forventelige i sådan en grad, at det skaber store problemer for en selv eller andre. Du kan læse mere om personlighedsforstyrrelsen i det følgende.
Hvad er borderline?
Som nævnt er borderline en personlighedsforstyrrelse. Personlighedsforstyrrelsen viser sig ved, at man er impulsiv og har meget svingende følelser. Det betyder derfor også, at humøret lynhurtigt kan skifte. Ofte resulterer skiftet også i voldsomme reaktioner og følelsesudbrud.
Hvis man lider af personlighedsforstyrrelsen, vil man ofte have svært ved at forstå både sin egen, såvel som andres, handlinger. Det fører derfor også til en tankegang, der er ret sort-hvid. En, der er diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen, vil derfor ofte have svært ved at se nuancerne i situationer.
Derudover er personlighedsforstyrrelsen også karakteriseret ved, at man som diagnosticeret ofte har en både forstyrret og usikker selvopfattelse. Det vil med andre ord sige, at man kan være ret usikker på, hvem man egentlig er.
Derudover oplever mange diagnosticerede også en tomhedsfølelse, ligesom de også oplever en angst for at blive svigtet.
Sådan er livet med personlighedsforstyrrelsen
Hvis man er diagnosticeret med borderline, betyder det ofte, at man har svært ved at indgå i tætte og stabile relationer. Ofte vil den diagnosticerede opleve utryghed, usikkerhed og tillidsmangel, når han eller hun har en relation til andre. Til trods for dette er mange diagnosticerede også afhængige af at være meget sammen med andre. Ofte i sådan en grad, at de har svært ved at være alene.
