Trend: Festen holdes hjemme

Efteråret er kommet og det er tid til at gøre status for feståret 2011. En ny trend har set dagens lys og ser ud til at holde de næste par år. Fødselsdage, bryllupper og barnedåben holdes i højere grad hjemme, i telt i haven og ikke på en fin restaurant, som tidligere.

En personlig fest TAK!

Vi vil som mennesker gerne afspejle os selv, i den fest vi holder og at festen holdes i telt i haven signalerer overskud. Her er intet tilfældigt, maden er nøje udvalgt, så den passer vinene, dekorationen af teltet er i samme farvenuancer og i hjørnet står en Ipod og spiller lige netop den musik, som værtsparret godt kan lide. Finanskrisen har gjort sit til at den nye trend hedder “Vi holder bare en afslappet fest”, men fordelene er nu blevet større end ulempen ved at stå med oprydningen og opvasken dagen efter, at danskerne holder havefester som aldrig før. Vi vil som vores egen festarrangør, gerne styre slagets gang, fra alt fra maden, musikken, festartikler og pyntning af bordene. Gør det selv er blevet overskudsagtigt

Billig pynt til festen

Når forberedelserne til årets fest går i gang, skal man som vært finde ud af hvilken fest man gerne vil holde. Skal festen være en let buffet, hvor gæsterne samtaler på kryds og tværs, eller skal festen være til højbords. Det er afgørende at denne beslutning tages tidligt i forløbet, da man her skal beslutte om man ønsker fint bestik og hvide duge, eller om gæsterne skal spise af engangsservice. Med nogle billige tricks, kan man få pyntet sin fest, både billigt og flot. Ved indgangen kan man sætte nogle små lanterner med lys og holder man en fest i et lejet telt, kan dette pyntes med loftbanner, rispapirlamper, pomponer af papir. Bordene kan pyntes med blomster fra haven eller grøftekanten, sæt blomster i nogle tilfældige vaser, gerne genbrug som syltetøjsglas. Sæt et bånd rundt om glasset, selvfølgelig i samme farvetema som resten af din fest og vupti, du har dine helt egne og ganske unikke blomstervaser.

Bordene kan pyntes med flotte lange bordløber, her kan du finde stofrester eller lign. De gør sig utrolig flot over nogle hvide duge. Saml nogle grene i skoven og nogle sten fra stranden, disse rustikke naturting, gør sig flot som bordpynt til bryllup og fest. Lys er det vigtigste element som hygge, brug masser af levende lys i forskellige størrelser og hæng eventuelt nogle kulørte pærer i loftet. Når man holder fest er de små accessories utrolig vigtig, men de behøver hverken være dyre eller svære at skaffe, kig rundt i naturen og de vil støde på det fedeste accessories til fest.

Comments are closed.